Betingelser for selskaber

Betingelser for selskaber

Priser:
Alle priser er inkl. moms og afregnes i DKK.
Alle evt. tillæg eller ekstragebyrer aftales på forhånd.

Børnepriser:
Ved køb af selskabspakker afregnes børn under 12 år ½ pris.
Børn fra 0-3 år afregnes efter forbrug.

Lokalleje for selskabslokaler:
Selskaber under 30 fuldt betalende gæster tillægges 2500,- i lokaleleje.
Selskaber under 20 fuldt betalende gæster tillægges 3500,- i lokaleleje
Booking af alle 3 selskabslokaler kræver en samlet pris for arrangementet på minimum 65.000,- Dog er der ikke garanti for ledighed i alle 3 lokaler.

Inkl. i prisen:
Fuld opdækning i form af: Hvide duge, husets simple blomster, stearinlys, service og servietter (ved selskaber med en kuvertpris over 500,- pr. person, anvendes stofservietter).
Oprydning/rengøring og tjenere fra start til slut.
I selskabspakkerne gælder fri øl/vin/vand under hele arrangementet, med sidste udskænkning 30 min. før arrangementet er sat til at slutte.

Oppyntning og adgang til lokalet:
Pynt, bordkort, bordmenu etc. er ikke inkluderet i prisen, Bordmenu kan dog bestilles hos restauranten, prisen for bordmenu er 25,- kr. pr stk. og kan bestilles senest 2 uger inden arrangementet.
Medmindre andet er aftalt har værterne tidligst adgang til lokalet 45 min. før arrangementet er sat til at starte, såfremt, lokalet ikke er booket til anden side. Dørene til lokalerne åbnes 15 min før arrangementet er sat til at starte.
Vi står gerne for at placere bordkort og småpynt efter aftale, så længe det leveres senest 3 dage før og i en overskuelig stand.
Ved ekstraordinær oppyntning tillægges et servicegebyr på minimum 350,-. pr. time

Tilkøb:
Tilkøb af ekstra timer aftalt senest en uge før arrangementets start: 100,- pr. time pr. tilmeldt gæst.
Tilkøb af ekstra timer på aftenen: 125,- pr. time pr. tilmeldt gæst.
Tilkøb af ekstra timer på aftenen skal senest aftales 1 time før arrangementets oprindelige afslutning og skal være i overensstemmelse med de pågældende tjenere på aftenen.
Forplejning til underholdning (musikere, DJs, fotografer, etc.) 150,- pr. person.
Gæster efter middagen afregnes 35% af den aftalte pris.

Antal/afbud:
Endeligt deltagerantal samt bordopstilling skal aftales senest 2 uger før arrangementets dato, er bordopstilling ikke aftalt inden for tidsrammen, vil borde og opdækning ske efter “standard opstilling” og kan herefter ikke ændres.
Med ” Standard opstilling” menes der 8 mands borde. Anden bordopstilling end standard skal ske efter aftale, og vil blive pålagt et engangsbeløb på 500,-
Reducering af det endelige deltagerantal (angivet senest 2 uger før) afregnes med 25% af den aftalte pris.
Reducering af antal deltagere senere end 48 timer før arrangementets start afregnes med 50 % af det aftalte beløb.
Reducering af antal deltagere på dagen afregnes 75% af den aftalte pris.

Betaling:
Der opkræves depositum á kr. 5000,- ved booking af selskaber. Betaling skal ske senest 2 uger efter booking. Din booking er først endeligt bekræftet, når depositum er modtaget. Betaling af depositum kan KUN ske kontant. Der kvitteres herfor af medarbejder. Depositum fratrækkes arrangementets endelige pris. Ved rettidig afbestilling af arrangement tilbagebetales det fulde depositum. Med rettidig menes SENEST 4 uger inden dato for afvikling af det bestilte arrangement. Afbestilling skal foregå SKRIFTLIGT via nedenstående mail.
Betaling af restbeløb skal senest ske på aftenen medmindre andet er aftalt.
Rabatordninger via Forbrugsforeningen, SAS klub etc. gælder IKKE ved selskaber.

Kontakt:
Kontakt vedrørende selskaber skal ske via Jeanett Svaneberg på mail: info@kastrupstrandpark.dk